offroad forum genstart

Væltet Offroad-forum.dk

Så er vi i gang med Offroad igen! Siden har været væk i et par år, men vi starter forfra hvor vi slap. Men inden jeg fortæller hvad der skete, vil jeg blot sige at i fremtiden vil siden mest handle om offroad-udstyr og video/billeder der er relevant for den type offroad vi kører her i landet.

I starten af 2016 blev domænet Offroad-forum.dk overtaget af en kineser, fordi jeg havde glemt at checke mine emails – jeg skulle nemlig ha fornyet domænet en gang i december. Resultatet var at siden endte med at blive en fup-hjemmeside med salg af sko fra kina – Sko der vel og mærke aldrig blev leveret. Min fejl – jeg skulle ha bedre styr på mine faktura – men domænet var tabt.

For at par måneder siden overtog politiet domænet fra DK-hostmaster, og skrev på siden at domænet var konfiskeret som et led af en større efterforskning med internet-baseret svindel. Det var dog ikke det mest optimale, at folk der kendte mig fra Offroad, troede jeg var under mistanke for at svindle over nettet. Samtidigt arbejder jeg nu for Kammeradvokaten og de to ting passer skidt sammen.

Jeg sendt en meget generel mail til politiet hvor jeg beskrev problemstillingen og spurgte om det var muligt at købe domænet tilbage. Til min store overraskelse fik jeg inden for et par timer en mail retur, at hvis jeg oplyste mit DK-hostmaster Alias ville de overføre domænet med det samme, og hvis jeg ikke kunne huske mit ID, ville de hjælpe mig med at oprette et nyt – fantastisk service!

Så efter ca. 2 dage var domænet tilbage på mine hænder, og jeg måtte til at lede i mine backups, for at finde den sidste kørende version af hjemmesiden. Det lykkedes over julen, og nu er vi så igang igen 🙂

About krish

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Required fields are marked *